Kirkernes julehjælp i Struer Provsti

En række sogne i Struer Provsti har sammen etableret en julehjælpsordning for familier i Struer Kommune, og det var med stor glæde, at vi sidste år kunne uddele julehjælp til en masse familier. Vi ved, at der er et stigende behov for hjælp til at fejre jul, da mange familier er økonomisk trængte. Derfor samler vi også i år ind til julehjælp i kirkerne og ansøger forretninger, firmaer, fonde og privatpersoner om bidrag.

For at søge julehjælp skal man udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes hos den lokale præst eller på kirkekontoret i Struer. Ansøgningsskemaet kan også findes på Struer Kirkes hjemmeside.

Oplysningerne på ansøgningsskemaet bliver behandlet fortroligt – dog bliver uddelingen koordineret med anden julehjælp i Struer Kommune.