Babysalmesang

Som sidste år kan vi her i Langhøjområdet tilbyde babysalmesang til alle babyer mellem 0 og 10 mdr. i Ølby-Asp-Fousing og Vejrum sogne. Det er Børne- og ungdomsmedarbejder Charlotte Nygaard fra Struer kirke, der er ansvarlig for forløbet. Det påtænkes fremover at lave et forårs- og et efterårshold på hver otte gange.

Holdet begynder: Torsdag den 16. marts og forløber over 8 gange. Sidste gang er torsdag den 11. maj. Der er påskeferie den 13. april 2017.   Vi mødes i kirken kl. 9.30 – ca. 10.15. derefter drikker vi kaffe. Der vil være plads til ca. 10 børn på holdet + deres forælder.Ølby, Asp, Fousing og Vejrum sogns babyer har 1. prioritet, andre kan komme på venteliste. Du skal blot medbringe et tæppe eller dyne, som dit barn kan ligge på samt det du ellers har brug for til dit barn! Tilmelding og yderligere information kan fås hos Børne- og ungdomsmedarb.

På holdene er der plads til ca. 12 børn og deres forældre! Sang og musik er med til at stimulere og udvikle børns sprog, opmærksomhed og koncentration med rytme, rim og klang. Derudover gemmer salmerne på en sangskat, der er værd at give videre! Det er ikke så vigtigt, om de deltagende forældre er vant til at synge, for det kommer først og fremmest an på at få en god oplevelse med ens barn og forældrenes stemme er uanset sangtalentet vigtig for børnene!

Vi mødes i Asp Kirke, hvor vi synger og danser til salmesang. Gentagelser gør små børn trygge, derfor vil programmet være genkendeligt fra gang til gang. Salmerne understreges af enten fagter eller dans. Efterfølgende vil der, for de der har tid og lyst, være mulighed for sammen at drikke en kop kaffe, te eller vand og få lidt brød og frugt.

Se folder her...

Tilmelding og yderligere information kan fås hos Børne- og ungdoms medarbejder Charlotte B. Nygaard på tlf. 26 84 92 03 eller på BU@struer-kirke.dk